Hvad er Parkinsons sygdom?
Parkinsons sygdom (PD-eller simpelthen, Parkinsons sygdom) er den mest almindelige form af parkinsonisme, en gruppe af motor-forstyrrelser. Det er en langsomt fremadskridende, degenerativ sygdom, der er normalt forbundet med følgende symptomer, som alle skyldes tab af dopamin-producerende hjerneceller:
Tremor eller rysten på arme, kæbe, ben og ansigt
Stivhed af lemmerne og bagagerum
Bradykinesi (langsomme bevægelser)
Postural ustabilitet eller forringet balance og koordination
Dopamin er et stof, der produceres i kroppen, som har mange effekter, herunder glatte og koordineret muskelbevægelser.
Fakta om parkinsons sygdom:
Det er en myte, at Parkinsons sygdom blev helbredt efter indførelsen af levodopa (L-dopa) i 1960'erne. Faktisk er omkring 60.000 mennesker nyligt diagnosticeret med Parkinsons sygdom hvert år, med mere end 1 million mennesker ramt på én gang. Endvidere flere mennesker lider af Parkinsons sygdom end multipel sclerose, muskeldystrofi og amyotrofisk lateral sklerose kombineres.
Hvad er årsagen til Parkinsons sygdom (PD)?
Den specifikke årsag til PD er ukendt, men medicinske eksperter mener symptomerne er relateret til en kemisk ubalance i hjernen forårsaget af hjerne-celledød. Parkinsons sygdom er kronisk (fortsætter over en lang periode), og progressive (symptomer vokse værre med tiden).
Selvom sygdommen kan forekomme hos yngre patienter (selv teenagere), er det normalt påvirker folk i slutningen af midaldrende. Det er ikke smitsom, det er heller ikke sandsynligt, givet videre fra generation til generation.
Den største risikofaktor for udvikling af PD alderen. Den gennemsnitlige alder for indtræden af PD 60 år. Desuden er 50 procent flere mænd ramt end kvinder, ifølge National Institute of Neurologiske og Stroke. Men årsagen til dette er uklar.
Slægtshistorie er en anden vigtig risikofaktor. Personer med en forælder eller søskende, der er ramt har cirka to gange chancen for at udvikle PD. Denne øgede risiko er sandsynligvis på grund af en kombination af miljømæssige og genetiske faktorer.
Miljømæssige årsager bliver forsket og de stærke konsistente fund er, at landdistrikterne levende, udsættelse for godt vand, og eksponeringen for pesticider i landbruget og herbicider er relateret til PD. Det er vigtigt at huske på, at disse faktorer ikke sikre udviklingen af PD, heller ikke deres fravær forhindre det. Har en eller flere nære slægtninge med PD stiger ens risiko for at udvikle sygdommen, men medmindre der er en kendt genetisk mutation for PD til stede, den øgede risiko er kun 2 procent til 5 procent.
I øjeblikket forskere mener, at årsagen til PD i de fleste individer er en kombination af genetik og miljømæssige eksponering.
Parkinsonisme, atypisk parkinsons eller parkinsonisme:
Parkinsons sygdom er også kaldes primær parkinsonisme eller idiopatisk Parkinsons sygdom. (Idiopatisk er betegnelsen for en lidelse, for hvilken der endnu ikke er identificeret nogen årsag).
I de andre former af parkinsonisme, enten årsagen kendt eller mistænkt eller lidelse opstår som en sekundær effekt af en anden primær neurologisk lidelse, som kan have både primære og sekundære symptomer på Parkinsons sygdom. Disse lidelser, der beskrives som Parkinsons syndrom, atypisk Parkinsons, eller simpelthen, parkinsonisme, kan omfatte følgende:
Tumorer i hjernen
Gentagen hovedtraume
Drug-induceret parkinsonisme - langvarig brug af beroligende medicin, såsom phenothiaziner, butyrophenon, reserpin, og almindeligt anvendte stof, metoclopramid for maveproblemer.
Toxin-induceret parkinsonisme - mangan og kulilteforgiftning.
Postencephalitic parkinsonisme - en virussygdom, der forårsager "sovesyge".
Striatonigral degeneration - substantia nigra i hjernen er kun svagt påvirket, mens andre områder af hjernen viser mere alvorlige skader.
Parkinsonisme, der ledsager andre neurologiske sygdomme - såsom Shy-Drager syndrom (multiple-system atrofi - engang anset for at være en særskilt sygdom, det er nu almindeligt menes at være blot en omfattende progression af idiopatisk PD), progressiv supranukleær lammelse, Wilsons sygdom, Huntingtons sygdom, Hallervorden-Spatz syndrom, Alzheimers sygdom, Creutzfeldt-Jakobs sygdom, olivopontocerebellar atrofi, post-traumatisk encefalopati og Lewy Body-demens.
Hvad er de fire primære symptomer på Parkinsons?
Følgende er de mest almindelige symptomer på Parkinsons sygdom. Men den enkelte kan opleve symptomer forskelligt. Symptomerne kan omfatte:
Muskelstivhed - stivhed, når armen, ben eller hals flyttes frem og tilbage.
Resting tremor - tremor (ufrivillig bevægelse fra at indgå muskler), som er mest fremtrædende i hvile.
Bradykinesier - langsommelighed i at indlede bevægelse.
Postural ustabilitet - dårlige arbejdsstillinger og balance, som kan medføre fald, gangart eller balance problemer.
Andre symptomer på Parkinsons sygdom (PD):
Symptomer på Parkinsons sygdom varierer fra patient til patient. Symptomerne kan forekomme langsomt og i nogen bestemt rækkefølge. Tidlige symptomer kan være hårfin, og kan udvikle sig over mange år, før de når et punkt, hvor de griber ind i normale daglige aktiviteter.
De fire kardinale symptomer på PD er anført ovenfor. Andre symptomer er opdelt i motoriske (bevægelse relateret) og motonske symptomer.
Motoriske symptomer:
Tremor
Bradykinesi (langsom bevægelse)
Stivhed og frysning på plads
Foroverbøjet stilling
Blande gangart
Nedsat arm swing, når du går
Svært stigende fra en stol
Micrographia (lille, trange håndskrift)
Mangel på ansigtsudtryk
Bremset dagligdags aktiviteter (f.eks, spise, dressing, badning, osv.)
Svært at dreje i sengen
Resterende i en bestemt position i en lang periode
Non-motoriske symptomer
Formindsket lugtesans
Lav stemme volumen (hypophonia)
Talebesvær (dysartri)
Smertefulde fod kramper
Søvnforstyrrelser
Følelsesmæssige forandringer (bange og usikker)
Hudproblemer
Forstoppelse
Savlen
Øget svedtendens
Urinary frekvens / haster
Mand erektil dysfunktion
Efterhånden som sygdommen skrider frem, kan vandre blive påvirket, hvilket får patienten til at stoppe midt i skridtlængde eller "fryse" i stedet, og måske endda vælte. Patienterne kan også begynde at gå med en serie af hurtige, små skridt, som om skyndte frem til at holde balancen, en praksis kendt som festination.
Symptomerne på Parkinsons sygdom kan ligne andre sygdomme eller medicinske problemer. Altid konsultere din læge for en diagnose.
Hvordan er Parkinsons sygdom diagnosticeret?
Realiseringen af en præcis diagnose i de tidlige stadier af Parkinsons sygdom kan være vanskeligt, da de begynder tegn og symptomer kan anses for at være tegn på andre sygdomme eller virkningerne af normal aldring. Af denne grund kan det være nødvendigt at overvåge patienten i nogen tid, indtil symptomerne er konstant til stede.
I øjeblikket er der ingen blod eller laboratorieforsøg, der er nyttige i diagnosen af PD. Diagnosticering af PD er primært baseret på en sygehistorie og grundig neurologisk undersøgelse. Hjernescanninger og / eller laboratorietests kan udføres for at hjælpe med at udelukke andre sygdomme eller sygdomme, men hjernescanning generelt vil vise sig at være normal med PD.
Metoder til at hjælpe med diagnosticering af PD nævnes:
Neurologisk undersøgelse (herunder evaluering af symptomer og deres sværhedsgrad)
Trial test af narkotika - når symptomerne er betydelige, kan en retssag test af lægemidler (primært levodopa [L-dopa]) anvendes til yderligere diagnosticere tilstedeværelsen af PD. Hvis en patient ikke at drage fordel af levodopa, kan en diagnose af Parkinsons sygdom er tvivlsom.
CT-scanning (også kaldet en CT-eller CAT-scanning.) - En diagnostisk billeddannelse procedure, der bruger en kombination af x-stråler og edb-teknologi til at producere tværsnitsdata billeder (ofte kaldet skiver), både horisontalt og vertikalt, af kroppen. En CT-scanning viser detaljerede billeder af en del af kroppen, herunder knogler, muskler, fedt og organer. CT-scanninger er mere detaljerede end almindelige røntgenbilleder.
Magnetic resonance imaging (MRI) - en diagnostisk procedure, der bruger en kombination af store magneter, radiofrekvenser, og en computer til at producere detaljerede billeder af organer og strukturer i kroppen.
Behandling af Parkinsons sygdom:
Specifik behandling for en Parkinsons sygdom vil blive fastlagt af din læge på basis:
Din alder, generelle sundhed og medicinsk historie
Omfanget af sygdommen
Type af sygdom
Din tolerance for specifikke medikamenter, procedurer, eller behandlinger
Forventninger til forløbet af sygdommen
Din mening eller præference
Med dagens medicin, vi har endnu til at finde en kur mod Parkinsons sygdom. Men baseret på sværhedsgraden af symptomerne og medicinsk profil, vil lægen fastlægge en passende behandlingsprotokol. Behandling af Parkinsons sygdom kan omfatte følgende:
Medicin
Kirurgi
Komplementære og støttende terapier, såsom kost, motion, fysioterapi, ergoterapi og taleundervisning
Medicin for Parkinsons sygdom:
Når diagnosen PD er foretaget, den næste beslutning, om en patient bør modtage medicin, som afhænger af følgende:
Graden af funktionsnedsættelse
Graden af kognitiv svækkelse
Evne til at tolerere antiparkinson medicin
Rådgivningen af den behandlende læge
Ikke to patienter reagerer på samme måde til en given medicin, derfor, det tager tid og tålmodighed at finde en passende medicinering og dosering til at lindre symptomerne.
Kirurgi for parkinsons sygdom:
Baseret på sværhedsgraden af sygdommen og den medicinske profil, kan lægen anbefale operation som en behandlingsmulighed for Parkinsons sygdom.
Der er flere typer af kirurgi, der kan udføres, som kan hjælpe patienter med Parkinsons sygdom. De fleste af de behandlinger er rettet mod at hjælpe den rysten eller stivhed, der kommer med sygdommen. Hos nogle patienter kan kirurgi nedsætte mængden af medicin, der er nødvendig for at kontrollere symptomerne på Parkinsons sygdom, herunder følgende:
Der er tre typer af operationer, der kan udføres for Parkinsons sygdom, herunder følgende:
Læsion kirurgi (afbrænding af væv)
I denne procedure, er dybe dele af hjernen målrettet og små læsioner er lavet i kritiske dele af hjernen, der hjælper kontrol bevægelse. Operationen kan udføres, mens patienten er vågen til at hjælpe med at bestemme den nøjagtige placering af læsionen. Læsionen er placeret til at kontrollere eller stoppe, det område af hjernen, der forårsager rysten.Deep brain stimulation (DBS)
Med denne type operation, er en lille elektrode placeret i de kritiske dele af hjernen, der hjælper med at kontrollere bevægelse. Elektroden er knyttet til et lille batteri i brystvæggen og er forbundet med ledninger, der er placeret under huden. Stimulatoren derefter tændt og afbryder den normale strøm af information i hjernen og kan bidrage til at mindske symptomerne på Parkinsons sygdom.Neurale podning eller vævstransplantater
Eksperimentel forskning der bliver gjort for at finde en erstatning for den del af hjernen, der fungerer forkert i Parkinsons sygdom.
Det er vigtigt at huske, at kirurgi kan hjælpe med symptomer på Parkinsons sygdom, men ikke helbrede sygdommen eller stoppe progressionen af sygdommen.